Om SAT Offshore Training
SAT-Training er en kursusvirksomhed med speciale indenfor olie/gas, vind samt maritime kurser. Vi har mere end 30 års erfaring, og en solid baggrund i de ovennævnte sektorer. Ved placering af vores kursussteder, efterlever vi konceptet ”Træn lokalt og arbejd globalt”. SAT-Training kan tilbyde træningsfaciliteter i Danmark, placeret på følgende destinationer: Esbjerg - Korsør.
På vores træningsfaciliteter benytter vi erfarne instruktører, ligesom vi anvender det bedste udstyr til de forskellige kurser. Ved dialog med myndighederne og kunderne sikrer vi, at vi til stadighed opfylder de krav og betingelser som gælder for de pågældende områder. Ingen opgaver er for store eller for små, vi skræddersyr vores kurser efter kundernes behov og ønsker.
Samarbejdspartnere
SAT-Training samarbejder med professionelle kursusleverandører, således at vi kan tilbyde ”One stop shop” konceptet til vores kunder. Kundernes ønsker og behov tilrettelægges af SAT-Training´s administration, og princippet omkring ”Træn lokalt og arbejd globalt” efterleves ved at udnytte de forskellige træningssteders placeringer i forhold til kundernes destinationer.
SAT-Trainings samarbejdspartnere:
- RESC - Rescue Center Korsør
Kundetilfredshed
SAT-Training bliver løbende evalueret af vores kursister og kunder. Hver kursist evaluerer sit kursusforløb hos SAT-Training, og vores kursusevalueringer ligger på gennemsnitligt 4,93 ud af 5 mulige. Myndighederne auditerer SAT-Training, for til stadighed at sikre, at vi har den nyeste viden og kompetencer på områderne.
Vi har udviklet konceptet ”One stop shop” hvilket betyder, at vi udover de aktuelle kurser, tilbyder forskellige ydelser som indbefatter, hotel - fuld forplejning - afhentning af kursister til kursusstedet fra offentlige transportsteder - bookning af lægeundersøgelser m.m.
Ved sygdom eller hvis kursisten ikke fuldfører kurset på grund af helbredsmæssige årsager, tilbyder vi et erstatningskursus uden beregning. Vi accepterer at kunderne udskifter deltagerne på kommende kurser med dags varsel mod betaling af et mindre administrationsgebyr.
På grund af Corona situationen afholder SAT-Training kurser med reduceret deltagertal, ligesom vi kun for tiden opretter ad-hoc kurser. Kontakt os for oplysninger om kommende kurser.